ANNONCE

Kvinde dræbt af bil – fører anholdt

8. august 2019 21:24 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Politiet har anholdt føreren af bilen.

En kvinde er dræbt i en ulykke på Nedervej på Sydals.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

– Bilisten ramt kvinden, der var på cykel, siger Søren Strægaard, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Ulykken er sket på Nedervej og der er en bilinspektør på vej til stedet for nærmere undersøgelser.

– Vi har anholdt føreren af bilen. Han mistænkes at være påvirket, siger Søren Strægaard.

Vagtchefen fortæller videre, at kvinden endnu ikke er identificeret – og ingen pårørende er altså underrettet.

På Twitter opfordrer Syd- og Sønderjyllands Politi folk til at holde afstand til ulykkesstedet.

Ulykken blev anmeldt klokken 20.23.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu