ANNONCE

Redningsfolk sprang i: Kvinde og barn reddet

9. februar 2020 12:39 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

To personer skyllede søndag i havet fra en mole i Vorupør.

OPDATERING 13.42:

Midt-  og Vestjyllands Politi kan nu oplyse yderligere om redningsaktionen i Nørre Vorupør.

Politiet kalder det en redningsaktion med livet som indsats.

Artiklen fortsætter under videoen

Fire lokale redningsfolk fra Kystredningstjenesten sprang nemlig selv i det frådende hav og reddede moren og barnet, der var skyllet i havet.

En af de fire kom dog til skade ved aktionen. Han er kørt til behandling på akutmodtagelsen på hospitalet i Thisted.

OPDATERING 12.57:

De to personer, en kvinde og et barn, er nu reddet i land.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

De opholdt sig begge på molen i Nørre Vorupør, da en bølge fik hevet dem i vandet.

ORIGINALARTIKEL:

En større redningsaktion er søndag eftermiddag i gang i Vorupør ved den jyske vestkyst.

Her skulle to personer være skyllet i havet fra en mole, oplyser vagtchef Henrik Nielsen fra Midt- og Vestjyllands Politi til Newsbreak.dk:

– Vi er fuld i gang med aktionen deroppe, det er alt, jeg kan sige for nu, siger han til Newsbreak.dk.

Der er søndag kraftig vind og DMI varsler om voldsomt vejr i området omkring Vorupør.

Politi og beredskab fik anmeldelsen klokken 12.12.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu