Flere uheld giver langsom trafik

15. januar 2020 07:00 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Der er sket flere uheld tæt på København mandag morgen.

Flere uheld giver langsom trafik
Der har været et uheld onsdag morgen. Foto: Colourbox

Opdatering 07.29:

Uheldet på Hillerødmotorvejen i sydgående retning betød kortvarigt, at to vognbaner var spærret, samt at der opstod køkørsel, mens politiet og redningsmandskab arbejdede på stedet.

– Vis hensyn og kør forsigtigt, skrev Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Men nu er alle vognbaner altså igen åbne i sydgående retning.

Trafikken den glider dog langsomt, oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Original artikel:

Der er onsdag morgen sket et uheld, som kan skabe problemer i den ellers travle morgentrafik.

Artiklen fortsætter under videoen.

På Hillerødmotorvejen i indadgående retning er tre biler kørt sammen. Det er sket lige ved afkørsel 6 Bagsværd.

Overfor Newsbreak.dk bekræfter Vejdirektoratet uheldet.

– Det er lige sket, men vi ved at venstre spor er spærret, lyder det fra vagtchefen hos Vejdirektoratet til Newsbreak.dk.

Lang kø

Foruden køen ved afkørsel 6 Bagsværd, så er der sket endnu en ulykke på Holbækmotorvejen i retning mod København.

– Det højre spor er spærret ved 15 Gevninge, hvilket giver en brat kø på omkring 2 km, skriver P4 Trafik på Twitter.

Newsbreak.dk har forsøgt at få en kommentar fra politiet, men uden held.

Opdateres…

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu