ANNONCE

Uheld: Kø på motorvej

21. juli 2020 07:40 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Det skyldes en havareret bil.

På Helsingørmotorvejen er der i morgentimerne trafikale problemer.

Mellem Kokkedal og Hørsholm Centrum holder der ifølge Vejdirektoratets trafikkort en havareret bil. Den spærrer højre spor.

Netop den situation gør, at der er en del kø i området.

– Det giver en kø på en lille kilometers penge, lyder det fra Jimi Nyrup fra Vejdirektoratet til Newsbreak.dk.

Ifølge Vejdirektoratets trafikkort er der tale om en forlænget rejsetid på 10 minutter i skrivende stund.

Dog ser det ud til, at den havarerede bil snart er fjernet.

– Højre spor er spærret derude, men der holder en ladvogn klar til at fjerne bilen, så der går ikke længe, før der er åben igen, siger han.

Han spår, at når der åbnes for trafikken, vil køen hurtigt være afviklet.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Nordsjællands Politi.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu