ANNONCE

Leder med helikopter og båd: Kvinde forsvundet

16. maj 2020 13:12 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Østjyllands Politi leder lørdag efter en 32-årig ukrainsk kvinde i Randers. Der ledes blandt andet med båd og helikopter.

Lørdag eftermiddag leder Østjyllands Politi fortsat efter en 32-årig kvinde i Randers.

Politiet har fået assistance fra en båd fra Beredskab og Sikkerhed, ligesom der er blevet rekvireret en helikopter til eftersøgningen.

Der ledes specifikt i området omkring Randers Naturcenter, skriver politiet på Twitter.

Kvindens navn er Iuliia Tytarchuk, og hun er fra Ukraine.

Hun beskrives som kvinde, almindelig af bygning, 165 centimeter høj. Hun er iført sorte bukser og en sort jakke.

Det fremgår ikke, hvorfor kvinden efterlyses.

I galleriet ovenfor artiklen kan du se billeder fra eftersøgningen samt et billede af den efterlyste kvinde.

Newsbreak.dk følger sagen…

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu