ANNONCE

Dansk luftfartsselskab konkurs

21. juli 2020 14:22 | Af: Ritzau Fokus

Dansk luftfartsselskab venter at være erklæret konkurs inden for 24 timer. Ejeren har registreret nyt selskab.

Det danske luftfartsselskab Jet Time drejer nøglen om og begærer sig konkurs. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse tirsdag.

Konkursbegæringen bliver ifølge Jet Time indleveret tirsdag, og selskabet er derfor ikke blevet erklæret konkurs endnu. Jet Times ledelse forventer, at det sker inden for 24 timer.

I pressemeddelelsen henviser Jet Time til, at det er restriktionerne på rejser og luftfarten, der har knækket selskabet.

I bunden af samme meddelelse står der, at ejeren af Jet Time – Lars Thuesen – “for nyligt” har registeret et andet selskab under navnet Jettime.

I en anden separat pressemeddelelse siger Lars Thuesen:

– Dele af aktiverne fra det gamle Jet Time videreføres i det nye selskab. Det gælder såvel et lille team af medarbejdere inklusive administrerende direktør Jørgen Holme, fem passagerfly af typen Boeing 737, tekniske platforme samt start- og landingstilladelser, så vi derfra kan bygge et stærkt og profitabelt dansk flyselskab op igen.

I galleriet ovenfor kan du se, hvad dine rettigheder er, hvis du har købt billet hos selskabet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu