Mand død: Togtrafikken blev indstillet

12. november 2019 09:44 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

En mand er død efter personpåkørslen ved Hørning, der tirsdag formiddag standsede togtrafikken fra Fredericia til Aarhus.

Opdatering 15.28:

En mand er død efter at være blevet ramt af toget ved Hørning tirsdag formiddag. Det bekræfter Sydøstjyllands Politi overfor Newsbreak.dk.

– Hans pårørende er underrettet, siger vagtchef Jørn Lindhardt.

Artiklen fortsætter efter videoen

Opdatering 11.50: 

Der kører igen tog mellem Fredericia Station og Aarhus Hovedbanegård. Det oplyser DSB.

Togene kommer til at køre med forsinkelser og aflysninger i et ukendt tidsrum, som følge af meldingen om en personpåkørsel tidligere på dagen.

Original artikel:

En person er angiveligt blevet påkørt af et tog på skinnerne ved Hørning.

Det bekræfter vagchef Halfdan Kramer, Sydøstjyllands Politi, over for Newsbreak.dk.

– Vi er lige landet derude. Meget tyder på, at der er én, der er blevet påkørt. Mere kan jeg ikke rigtig sige for nuværende, siger Halfdan Kramer.

Påkørslen er sket på skinnerne i den sydlige del af Hørning mod Skanderborg.

På grund af den mulige personpåkørsel står togene stille.

Togbusser

DSB skriver på sin hjemmeside, at der er indsat togbusser på strækningen mens politi og redning arbejder på stedet.

Vi ved endnu ikke, hvornår togene igen begynder at køre. Det skyldes en personpåkørsel ved Hørning. Vi arbejder på at bestille Togbusser til at køre mellem Fredericia og Aarhus H, men vi ved endnu ikke hvornår de første busser er fremme. Mere information følger“, skriver DSB.

Her holder Togbusserne:

Aarhus H Banegårdspladsen, Aarhus Sporvejes holdeplads
Skanderborg Forpladsen ved stationen
Horsens Ny rutebilstation, opgang fra tunnel
Hedensted Vestlige plads foran stationen
Vejle Danmarksgade, modsat forhal
Fredericia Udgang Vest, modsat forhal

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu