ANNONCE

Mand dræbt i sammenstød med lastbil

6. august 2019 10:56 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Det er en 31-årig lokal mand, der er blevet dræbt i ulykken.

Opdatering klokken 13.17: Vejen er nu igen åben for trafik.

Opdatering: Vejen forventes ikke genåbnet før midt på eftermiddagen.

Tirsdag morgen skete der en meget voldsom trafikulykke på Kongevejen i Helsingør.

Her blev en 31-årig lokal, mandlig bilist dræbt, da han af ukendte årsager kom over i den modsatte vejbane og kørte frontalt sammen med en lastbil.

I forbindelse med ulykken væltede lastbilen og vejen blev derfor spærret i begge retninger.

Lastbilchaufføren samt en anden bilist kom kun lettere til skade ved ulykken.

Nordsjællands Politi har endnu ikke helt styr på hvornår vejen bliver genåbnet. Men forventningerne er, at vejen i hvert fald vil være spærret til engang sidst på formiddagen tirsdag.

Derfor opfordres bilister til at finde andre ruter.

Nordsjællands Politi oplyser, at de pårørende til den dræbte er underrettet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu