ANNONCE

Mand dræbt i voldsom trafikulykke

6. april 2020 14:20 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Kørte frontalt ind i en lastbil.

En 70-årig mand er afgået ved døden efter en voldsom trafikulykke på Brovej mellem Harre og Glyngøre i Jylland.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Ulykken skete mandag formiddag, hvor den 70-årige fører af personbilen af ukendte årsager kørte over i modsatte vejbane, hvor han kørte frontalt ind i lastbilen.

Føreren af lastbilen slap uskadt fra ulykken.

Newsbreak.dk talte tidligere mandag med vagtchef Henrik Nielsen, Midt- og Vestjyllands Politi, hvor han bekræftede ulykken:

– Det er en bil og en lastbil, der er kørt sammen, og vejen er totalt spærret, lød den kortfattede melding omkring klokken 11.

Det er ikke lykkes efterfølgende at få en kommentar fra Midt- og Vestjyllands Politi.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu