ANNONCE

Mand fundet død på parkeringsplads

3. november 2020 10:11 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Sydøstjyllands Politi er rykket massivt ud.

Klokken 07.00 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om, at en mand er fundet død på en parkeringsplads ved Sydbanegade i Kolding.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Den døde mand er fundet alene, derfor iværksættes en efterforskning, hvis formål er at afklare, om der er sket noget kriminelt i forbindelse med dødsfaldet.

Der er tilkaldt tekniske efterforskere og en retsmediciner, som skal gennemføre undersøgelser på stedet.

Det ventes også, at der skal foretages en obduktion af manden. Den skal være med til at klarlægge, hvad dødsårsagen er.

Desuden skal obduktionen kaste lys på de nærmere omstændigheder omkring dødsfaldet.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at de ikke har yderligere kommentarer til sagen, der på nuværende tidspunkt kan deles med offentligheden.

Ligeledes er det usikkert om resultaterne ved obduktionen kan deles med offentligheden.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu