Mand stukket med kniv: Kørt til traumecenter

12. august 2019 07:36 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Manden skulle ikke være livsfarligt kvæstet.

Del:

Tidligt mandag morgen er en mand blevet stukket med en kniv på Christianshavn.

Det bekræfter vagtchef Henrik Brix, Københavns Politi, over for BT.

– Der opstår noget tumult og slagsmål omkring klokken 06.19. Vi kommer til stedet og finder en forurettet, siger Henrik Brix, der slår fat, at manden ikke umiddelbart er i livsfare.

Knivstikkeriet er sket i Dronningensgade, der ligger ved Christianshavn Station, hvor metroen kører.

Ifølge de første oplysninger skulle manden være blevet stukket med en kniv i låret.

– Det er svært for os ude på stedet at se, hvor alvorligt det er, og hvor meget ravage det har skabt, så han er kørt til traumecenteret til behandling, siger Henrik Brix.

Newsbreak.dk følger sagen

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu