ANNONCE

Monster-kø på motorvej efter uheld

3. februar 2020 08:06 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Vejdirektoratet forventer, at der igen er fri vejbane efter klokken 8.30.

Et forholdsvist banalt uheld, hvor en bil er kørt op bag i en anden, giver mandag morgen en kæmpe-kø på Østjyske Motorvej ved Horsens – i sydgående retning.

Det bekræfter vagthavende ved Vejdirektoratet Jimi Nyrup over for Newsbreak.dk.

– Selve uheldet er ikke noget specielt. Det er en ret almindelig såkaldt bagendekollision. Bilerne holder i nødsporet. Men trafikken glider langsomt fordi folk lige træder på bremsen for at se, hvad der er sket. Det er helt unødvendigt og giver ekstra kø, siger Jimi Nyrup.

Her ved 8-tiden mandag morgen er der cirka 20 minutters ekstra rejsetid på strækningen. Men Jimi Nyrup forventer, at bilerne er fjernet fra nødsporet omkring klokken 8.30 – derefter er der igen fri passage.

Det er ikke lykkes at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi om de nærmere omstændigheder ved uheldet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu