ANNONCE

Morgenproblemer på motorvej: Kun et spor åbent

26. august 2019 04:46 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Tidligt mandag morgen er der fortsat udfordringer på Den Fynske Motorvej efter et stort dieselspild.

Som Newsbreak.dk tidligere har beskrevet, har de store mængder diesel, der lørdag morgen løb ud på motorvejen mellem afkørsel 58a og 58b ved Middelfart gjort, at der skal lægges ny asfalt på strækningen.

Det store dieseludslip gav store trafikale problemer hele weekenden.

Kor før klokken 5 mandag morgen er der fortsat kun et spor farbart på strækningen, fremgår det af Vejdirektoratets hjemmeside.

Søndag eftermiddag udtrykte ingeniør ved Vejdirektoratet Jesper Stokholm dog optimisme omkring, at asfaltarbejdet vil være overstået inden klokken 6 mandag morgen.

– Forhåbentligt har vi i morgen(mandag red.) tidligt fået nye striber på, så trafikken igen fra klokken 6 kan køre normalt igen, siger Jesper Stokholm til TV2 Fyn.

Der meldes ikke om kø på strækningen i øjeblikket. Dog kan der være glat på strækningen, advarer Vejdirektoratet.

I galleriet ovenfor kan du se flere billeder fra lørdagens uheld på motorvejen.

Newsbreak.dk følger sagen…

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu