Motorcyklist alvorligt kvæstet i ulykke

22. september 2019 15:37 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk og Ritzau Info

Politiet kender endnu ikke de nærmere omstændigheder ved voldsom ulykke på Sydsjælland.

Del:

En motorcyklist er blevet alvorligt kvæstet ved en trafikulykke på Sydsjælland.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Artiklen fortsætter under videoen

Ulykken skete i krydset mellem Ringstedvej og Førslev Skolevej nord for Haslev.

– Ifølge de første oplysninger rammer motorcyklen en personbil, men jeg kender endnu ikke de nærmere omstændigheder, siger politiets vagtchef Lars Denholt.

Krydset mellem Ringstedvej og Førslev Skolevej er afspærret efter ulykken.

Det har ikke – på trods af flere forsøg – været muligt for Newsbreak.dk at få kontakt til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Flere ulykker

Knap en time inden motorcykelulykken skete der en anden alvorlig ulykke i samme politikreds.

Her ramte en lægeambulance under en overhaling en personbil.

En person er død på grund af sine kvæstelser i ulykken, hvortil der blevtilkaldt en bilinspektør.

Ulykken blev anmeldt cirka klokken 12.25 og er sket på Rødbyvej ved Hillested uden for Maribo.

– Vi er lige landet derude, og der er en helikopter på vej, hvis ikke den allerede er landet. De nærmere omstændigheder ved ulykken har jeg ikke fået besked om, men jeg ved, det er alvorligt, fortalte Lars Denholt, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til Folketidende.

Også her er der spærret.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu