LIGE NU: Tre biler i uheld på motorvej

16. august 2019 07:55 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

To personbiler og en varebil var involveret i et uheld, der har spærret motorvejen.

Del:

Opdatering: Motorvejen er igen åben for trafik.

Opdatering: Det højre spor er spærret.

Lige nu er Rute 17, Frederikssundmotorvejen, fra Målev Byvej mod E47 Motorring 3 mellem motorvejskryds Ballerup og Ejby, spærret.

Det oplyser Vejdirektoratet.

Årsagen til spærringen er et uheld. På Twitter skriver Hovedstadens Beredskab, at fire køretøjer er involveret i uheldet.

Ved Københavns Vestegns Politi forklarer vagtchefen Morten Steen, at der er tre biler involveret.

– Tre biler er involveret. To af dem er personbiler. Og så holder der en GLS varebil på tværs, siger han til Newsbreak.dk.

Vej spærret

Varebilen, der holder på tværs, er også grunden til, at Frederikssundsmotorvejen er spærret.

Københavns Vestegns Politi arbejder lige nu på stedet, på at fjerne varebilen.

– Vi knokler på højtryk for at få fjernet varebilen. Der går ikke så forfærdelig lang tid, siger vagtchefen.

Ingen tilskadekomst

Ifølge Københavns Vestegns Politi er der ikke sket alvorlige personskader ved uheldet.

– Én person er kørt på skadestuen til tjek, siger Morten Steen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu