Mystisk brand på parkvej

15. september 2019 08:26 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Politiet efterforsker sagen

Del:

Natten til søndag gik der ild i en bil på Rødovre Parkvej i Rødovre. Det fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Peter Grønbeck, til Newsbreak.dk.

Branden blev anmeldt 01.56, og som man kan se på billederne til denne artikel, er det ikke meget bil, der er tilbage.

Politiet har foretaget de foreløbelige undersøgelser af bilen, og som sådan efterforsker man stadig sagen. Man har bare et problem.

– Der er nok ikke så meget mere at undersøge, siger Peter Grønbeck.

Det betyder ikke, at sagen er opklaret. Faktisk er politiet meget langt fra en opklaring. Man har nemlig en klar formodning om, at bilen ikke er selvantændt.

– Der går ikke ild i en bil ved et hegn af sig selv, siger Peter Grønbeck til Newsbreak.dk.

Problemet er, at der ikke er fundet nogle direkte beviser for, at bilen er blevet antændt, og sagen risikerer derfor at forblive uopklaret.

Kan man bidrage til sagens opklaring, kan man kontakte Københavns Vestegns Politi på 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu