Myter testet: Hvad virker rent faktisk mod myg?

17. august 2019 10:03 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Det er ikke alle myter om myg, der holder vand.

Del:

ESelvom myggestik på de danske breddegrader normalvis ikke regnes for farlige, så synes de fleste nok alligevel, at de kløende stik kan være voldsomt irriterende.

Det kan være svært helt at slippe for myg, og der findes talrige råd og myter om, hvordan man slipper for at blive stukket af de blodsugende insekter.

Det amerikanske magasin Reader’s Digest har testet nogle af de mest gængse myter om, hvordan man kan undgå myggestik – og er kommet frem til, hvilke metoder der virker, og hvilke der ikke virker.

I galleriet ovenfor kan du se, hvad du skal gøre for at undgå myg ifølge testen.

Gør dit hjem mindre attraktivt

Eksempelvis er det en god ting at vide, at myg er tiltrukket af vand, som Ann-Alicia Thunbo Ilskov, som står bag husmoderen.dk, tidligere har udtalt til Ritzau.

– Har man badebassin i haven eller potteplanter og andet, som kan holde på vand, så få det tømt. Derudover tiltrækkes de af mennesker, når vi sveder – om det er under arme, fødder, i skoene med mere, siger Ann-Alicia Thunbo Ilskov, og tilføjer:

– Sørg desuden for at beholde pyjamassen med de lange bukser og ærmer på om natten. Og husk så ellers at slukke lyset, når du går i seng, og luk de vinduer, hvorigennem myggene finder ind om aftenen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu