ANNONCE

Otteårig fundet livløs på skoletur

24. september 2020 10:38 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk og Ritzau Info

En elev fra en skole i Hedensted er på en skoleudflugt blevet fundet livløs.

Otteårig fundet livløs på skoletur
En otteårig dreng blev onsdag eftermiddag fundet livløs under en skoleudflugt. Foto: Colourbox/ Genre

En otteårig dreng, der går i 2. klasse, blev under en skoleudflugt onsdag fundet livløs med en snor om halsen.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad på baggrund af en besked til forældrene fra lederen på Stjernevejskolen i Hedensted.

Sydøstjyllands Politi bekræfter over for Ritzau, at der onsdag skete en ulykke.

Det var en anden elev, der opdagede den otteårige dreng.

Drengen blev fløjet til Skejby Sygehus i kritisk tilstand. Politiet har torsdag morgen ikke yderligere oplysninger om drengens tilstand.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad har der så vidt vides ikke været andre elever involveret, men præcis hvad der er gået forud for ulykken, er endnu ikke klarlagt.

Marianne Bertelsen, chef for læring, sundhed, børn og familier i Hedensted Kommune forklarer, at drengen var alene, derfor er det svært at sige noget om, hvad der er sket.

– Drengen var alene under ulykken, så vi kan ikke sige nærmere om, hvad omstændighederne var. Det er så forfærdeligt, og alle mine tanker går til drengen, eleverne, forældrene og medarbejderne, siger hun.

Marianne Bertelsen oplyser, at to voksne straks efter ulykken tog sig af drengen. To andre voksne, der var med på turen, sørgede for at få fragtet resten af eleverne hjem i bus.

Eleverne fra 1. og 2. årgang på Stjernevejskolen var på udflugt til Hedensted Søerne.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu