ANNONCE

Person dræbt af tog

3. juni 2020 06:04 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En person, der onsdag morgen blev ramt af et tog på Nordvestbanen, er død.

Person dræbt af tog
En person er blevet dræbt ved en påkørsel på Nordvestbanen omkring Holbæk Station onsdag morgen. Foto: Colourbox/ Genre

Opdateret artikel klokken 07.51: 

Midt- og Vestsjællands Politi er fortsat til stede på togstrækningen mellem Holbæk og Vipperød Station, hvor personpåkørslen skete tidligere onsdag morgen.

En person er afgået ved døden som følge af påkørslen.

– Vedkommende er blevet bragt på Holbæk Sygehus, hvor en læge har erklæret vedkommende død, siger kommunikationsmedarbejde ved Midt- og Vestsjællands Politi Martin Bjerregaard til Newsbreak.dk.

Politiet er ved at underrette de pårørende.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser på Twitter, at togtrafikken, hvor de arbejder, fortsat er stoppet.

Ifølge DSB er togtrafikken så småt begyndt at køre mellem Holbæk og Roskilde.

Opdateret artikel klokken 07.22:

Togtrafikken skulle så småt være kørende igen på Nordvestbanen mellem Holbæk og Roskilde. Det kan dog forventes, at der vil være forsinkelser og aflysninger på strækningen i løbet af morgenen.

Det skriver P4 Trafik København og Sjælland på Twitter.

Rejseplanen for strækningen er opdateret.

Redningsarbejdet samt politiets arbejde i forbindelse med personpåkørslen skulle være ovre.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Original artikel:

Onsdag morgen er togtrafikken indstillet på Nordvestbanen.

Mellem Holbæk og Roskilde er der sket en personpåkørsel.

Det skriver P4 Trafik København og Sjælland på Twitter.

DSB skulle ifølge P4 Trafik København og Sjælland være ved at rekvirere togbusser til strækningen.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu