ANNONCE

Politi undersøger mistænkeligt dødsfald

15. juni 2020 14:32 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Nordjyllands Politi er i øjeblikkeligt til stede på en adresse i Sæby, fordi der er fundet en livløs person.

Politi undersøger mistænkeligt dødsfald
Nordjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen for nuværende. Arkivfoto: Scanpix.

Nordjyllands Politi er mandag ved middagstid massivt til stede i Sæby efter der er fundet en død person.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ud over uniformerede politifolk er der både tilkaldt teknikere og retsmedicinere til adressen Strandgade i Sæby. Derfor vil man se en del politi i området i de kommende timer – frem til mandag eftermiddag.

-Vi betegner det på nuværende tidspunkt som et mistænkeligt dødsfald, og vi er derfor i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder omkring dødsfaldet, siger vicepolitiinspektør Anders Uhrskov.

Til Ritzau siger vicepolitiinspektør Anders Uhrskov, Nordjyllands Politi:

– Det er en ældre kvinde. Vi er der, indtil der ikke længere er behov for os til at foretage denne undersøgelse, siger han.

Politiet fik meldingen om dødsfaldet via et opkald til alarmcentralen. Ifølge nordjyske.dk modtog politiet anmeldelsen cirka 05.30.

Når en person bliver fundet død, og dødsårsagen ikke umiddelbart står klar, behandler politiet det som mistænkeligt.

Det betyder, at politiet behandler findestedet som et gerningssted. Det gør man for at sikre, at vigtige spor ikke går tabt, hvis det senere skulle vise sig, at vedkommende har været udsat for en forbrydelse.

Nordjyllands Politi har ingen yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu