ANNONCE

Politibil og taxa brager sammen i vildt uheld

14. december 2019 09:39 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En politibil er under udrykning kollideret med en taxa i København lørdag morgen.

En politibil med udrykning er lørdag morgen kørt sammen med en taxa på Gothersgade i det centrale København.

Det fortæller vagtchef Leif Hansen ved Københavns Politi til Newsbreak.dk.

Artiklen fortsætter under videoen

Vagtchefen fortæller, at hverken betjente eller taxachauffør er kommet noget til ved færdselsuheldet.

Grundet uheldet er Gothersgade lørdag morgen spærret for trafik, mens der arbejdes på stedet.

Det er endnu for tidligt at fortælle noget om, hvem der er skyld i uheldet, fortæller vagtchefen:

– Vi skal have afhørt vidner på stedet. Vores betjente kan jo også straffes for overtrædelser af færdselsloven, hvis de er skyld i det, siger han.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed er underrettet om uheldet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu