ANNONCE
Der har tirsdag aften været et skyderi på Frederiksborgvej i København, oplyser Københavns Politi.
– Der er ingen tilskadekomne personer, og ingen er anholdt i forbindelse med hændelsen, siger vagtchef Michael Andersen.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Politiet modtog anmeldelsen om skyderiet, der skete ved en Circle K-tankstation, klokken 22.30.
– Vi er fortsat derude, men kan ikke oplyse yderligere på nuværende tidspunkt, oplyser vagtchefen natten til onsdag.
Det er således uvist, om politiet har fundet spor i form af et patronhylster, eller om det har en konkret mistanke om, hvem der har afgivet skuddet.
Ifølge et tweet fra politiet er der angiveligt afgivet et enkelt skud.
I galleriet ovenfor kan du se flere billeder fra stedet.
Det er konstateret, at der er afgivet et skud - ingen ramt. Vi arbejder fortsat på stedet. #politidk https://t.co/cFVWH6UVnZ
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) March 31, 2020
ANNONCE