Politiet er i højt beredskab i by efter trusler

14. august 2019 10:35 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

En mand sender netop nu trusler ud på internettet.

Politiet er i højt beredskab i by efter trusler
Politiet efterforsker sagen. Foto: Scanpix

Opdatering 11.34: 

Syd- og Sønderjyllands Politi skriver på Twitter, at politiet i Esbjerg er i forhøjet beredskab. De trusler, der er omtalt længere nede i denne artikel, er rettet mod politiet i Esbjerg, hvilket er årsagen til politiets indsats.

– Hvorfor man kan se politi i beredskab forskelige steder i Esbjerg og omkring politistationen i Esbjerg, skriver politiet på Twitter.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få sagen uddybet hos politiet.

Original artikel:

Syd- og Sønderjyllands Politi har onsdag formiddag været nødsaget til at lave en Twitter-opdatering.

Det sker efter, at flere borgere har henvendt sig til politiet.

Der er nemlig en mand, der via internettet streamer diverse trusler.

– Vi er klar over situationen og i fuld gang med efterforskningen, lyder det.

Det er endnu uvist, hvilke trusler manden har fremsat.

Newsbreak.dk forsøger at få en kommentar fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu