Politiet i advarsel mod motorvej: Kør af!

25. august 2019 11:18 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Der er søndag formiddag fortsat meget glat på Fynske Motorvej ved Middelfart, efter at en lastbil lørdag spildte store mængder dieselolie på vejen.

Del:

Lørdag morgen fossede det ud med diesel-olie fra en væltet lastbil på Den Fynske Motorvej i østlig retning mellem  58a Middelfart og 58b Middelfart øst.

Uheldet har fortsat store konsekvenser for trafikken på stedet lørdag formiddag.

Det skriver Fyns Politi på Twitter.

Trafikintensiteten og kø mod øst stiger. Personbiler kan med fordel køre af ved afk. 58b Middelfart og følge landevejen til afk. 58a eller 57. Alternativt – over længere distancer – kan færger benyttes” skriver politiet.

De trafikale problemer skyldes, at der fortsat er meget glat på vejen, og at man derfor maksimum bør køre 40 kilometer i timen, oplyser politiet desuden.

Chaufføren kom ikke til skade ved uheldet.

I galleriet ovenfor kan du se flere billeder fra uheldsstedet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu