ANNONCE

Politiet i massiv aktion

6. februar 2020 05:11 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Nordjyllands Politi har natten til torsdag fået assistance af hunde, helikopter og drone i eftersøgningen af en dement kvinde.

Opdatering: Kvinden er nu fundet i god behold.

Nordjyllands Politi har natten til torsdag udsendt en efterlysning af en 73-årig kvinde, der er bortgået fra sin bopæl i Hjørring midtby.

Det oplyser politiet i et tweet.

Artiklen fortsætter under videoen

“Vi har ledt hele natten med flere patruljer samt hundepatruljer. Vi leder stadig, og har fået assistance af helikopter og drone fra Beredskabsstyrelsen, men vil også meget gerne have hjælp fra offentligheden, så vi kan få Lili hjem i god behold. Kig gerne i haver, udhuse, opgange,” skriver Nordjyllands Politi videre på Twitter.

Kvinden er sidst set klokken ca. 21.

Hun er dement og har svært ved at finde hjem, oplyser politiet.

Kvinden beskrives som ca. 165 centimeter høj, kraftig af bygning og med lyst hår.

Hun er iført en rød jakke og blå cowboybukser.

Hvis man møder kvinden, bør man straks kontakte politiet på telefonnummer 114.

I galleriet ovenfor kan du se et billede af den forsvundne kvinde.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu