ANNONCE

Politiet jagter gerningsmand efter røveri

26. august 2019 22:55 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Borgere kan hjælpe politiet.

Politiet jagter gerningsmand efter røveri
Manden stak af fra Fakta-butikken efter røveriet. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Scanpix .

Syd- og Sønderjyllands Politi jagter mandag aften en gerningsmand, der 20.52 gik ind i en Fakta-butik på Tøndervej i Aabenraa for at begå røveri. Manden truede en ansat med en pistol, og han fik udleveret et ukendt pengebeløb.

Politiet leder efter gerningsmanden i lokalområdet, og borgere opfordres til at bidrage til sagens opklaring.

Det kan man, hvis man eksempelvis genkender manden ud fra følgende signalement:

– Mand
– Ikke etnisk dansk
– 22-25 år gammel
– Cirka 174 centimeter høj
– Iført sort hættetrøje med GLS-logo på ryggen, sorte bukser, hvide ankelsokker og sorte sko.
– Medbragte en sort pistol

Oplysninger i sagen skal rettes til Syd- og Sønderjyllands Politi på 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu