ANNONCE

Reddet ned fra 80-meters højde

8. oktober 2020 11:57 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En person fik det pludselig dårligt og måtte reddes ned fra en 80 meter høj kran.

Torsdag formiddag rykkede Hovedstadens Beredskab ud til en melding om en højderedning på Carsten Niebuhrs Gade i København.

Der blev dog ikke brug for den medbragte kran, men assistancen fra beredskabet var alligevel nyttigt.

– Der er tale om en assistance, hvor vi skal hjælpe regionsambulancen, fordi en person er blevet syg oppe i kranen, siger Tim Ole Simonsen, der er operativ indsatsleder ved Hovedstadens Beredskab, til Newsbreak.dk.

Indsatslederen oplyser, at personen befinder sig 80 meter oppe, derfor har de også taget udstyr med til, hvis det var vanskeligt at redde personen ned.

Heldigvis er der en elevatorstol i kranen.

– Personen er i stand til at støtte og sætte sig i elevatorstolen og kommer ned på den måde, siger Tim Ole Simonsen.

Vedkommende blev kørt med en ambulance til tjek.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu