ANNONCE

Reddet ud af brændende hus

15. januar 2021 09:18 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

En mandlig beboer er blevet fløjet til hospitalet med røgforgiftning i forbindelse med en brand i et hus

Politi og brandvæsen er fredag morgen til stede ved en villabrand på Assentorpvej i Stenlille nær Sorø.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, Anders Dahl Nielsen, til Newsbreak.dk.

– Der er en mandlig beboer, vi har fået ud, og som netop nu er på vej i helikopter til hospitalet. Han havde fået en del røg, siger Anders Dahl Nielsen.

Vagtchefen kender dog ikke til mandens præcise tilstand.

Branden er under kontrol, men brandvæsenet arbejder fortsat på stedet.

– Det er ikke mit indtryk, at det har ikke været en voldsom brand, siger Anders Dahl Nielsen.

Politiet kender endnu ikke årsagen til branden.

– Men vi har ikke grund til at tro, at der sket noget kriminelt, siger vagtchefen.

I galleriet ovenfor kan du se billeder fra stedet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu