ANNONCE

Mette F. siger undskyld

8. december 2020 12:17 | Af: Ritzau Fokus

Historisk udredning af børnenes forløb er klar, så nu giver statsministeren en undskyld på vegne af Danmark.

Mette F. siger undskyld
Regeringen siger undskyld til 22 grønlandske børn. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Regeringen giver nu en officiel undskyldning til de 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Det sker, efter at en historisk udredning om sagen er klar.

De 22 såkaldte eksperimentbørn var et led i et socialt eksperiment, hvor de skulle lægge det grønlandske af sig og blive en dansktalende elite i Grønland.

Den historiske udredning om børnene blev sat i gang af den daværende VLAK-regering og den grønlandske regering i februar sidste år.

– Jeg har fulgt sagen i mange år, og jeg bliver stadig dybt berørt over de menneskelige tragedier, den rummer, siger statsminister Mette Frederiksen (S) i pressemeddelelsen.

– Hensynet til børnene blev sat til side. Så de mistede båndene til deres familier og slægt, deres livshistorie, til Grønland og dermed til deres eget folk, siger hun.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu