Politiet mistænker narkokørsel efter ulykke

31. oktober 2019 17:08 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Politi og redning er på stedet.

Røgindvej blev efter flere timers afspærring torsdag aften genåbnet for trafik af Midt- og Vestjyllands Politi.

Som man kan se på billederne til denne artikel, gik det voldsomt for sig, da en bil af ukendte årsager kørte galt på vejen.

Artiklen fortsætter under videoen

Ifølge lokale medier kan høj fart have spillet en rolle i trafikuheldet.

Læs mere i Newsbreak.dks dækning af sagen længere nede i denne artikel.

Original artikel:

Politiet er torsdag aften fortsat til stede på Røgindvej i det Midt- og Vestjyske. Det oplyser Vejdirektoratet.

Nyt er det, at bilister kan komme forbi stedet, hvor der tidligere på aftenen er sket et trafikuheld et par kilometer syd for Røgindkrydset.

Du kan snige dig forbi

Politiet står og dirrigerer trafikken, så man kan snige sig forbi med forsigtighed. Men politiet er angiveligt stadig igang med at efterforske trafikuheldet.

Newsbreak.dk har ikke haft held til at træffe Midt- og Vestjyllands Politi for at få en opdatering i sagen.

Vagtchef i politikredsen, Jens Claumarch, fortalte tidligere torsdag Newsbreak.dk, at der var sket et solouheld, men siden er der føjet flere detaljer til sagen.

Mistænker narkokørsel

Dagbladet Ringkøbing Skjernskriver, at bilen er kørt galt med 150 kilometer i timen, at den kørte i sydgående retning, at der sad to mænd i bilen, og at politiet mistænker narkokørsel.

Politiet er af den årsag ude og lede ved uheldsstedet med politihunde.

Rute 28 Røgindvej er tidligt torsdag aften spærret for trafik mellem Skjern og Ringkøbing Nymøllevej.

– Det er et solouheld, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Claumarch, til Newsbreak.dk.

Vejdirektoratet oplyser, at vejen er spærret i begge retninger.

Spærret i noget tid

Jens Claumarch har fra kollegerne på stedet ikke fået nærmere information om, hvad der er sket, men bilen skulle holde uheldigt placeret i et sving, og derfor spærre mere eller mindre helt for trafikken.

Politiet modtog anmeldelse om uheldet 16.36. Ifølge Vejdirektoratet er oprydningsarbejdet overstået tidligst 18.00.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu