ANNONCE

Motorvej spærret

22. december 2020 09:13 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Politiet har tirsdag formiddag spærret motorring 3 ved København som følge af oprydningsarbejde.

Der er tirsdag formiddag blevet tabt grus i overhalingssporet på motorring 3 i sydgående retning efter afkørsel 21 Frederikssundsvej.

Politiet forventer at spærre motorvejen indenfor kort tid, så der kan blive ryddet op, skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter kort efter klokken 9.

Vejdirektoratet melder, at oprydningsarbejdet forventes helt overstået klokken 11.

Der meldes desuden om forlænget rejsetid på strækningen.

Al trafik ledes fra ved afkørsel 21 Frederikssundsvej, oplyser Vejdirektoratet.

Newsbreak.dk. følger sagen…

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu