ANNONCE
Inger Støjberg er efter kampvalg mod Ellen Trane Nørby på Venstres ekstraordinære landsmøde valgt som næstformand. Hun får 577 stemmer mod 206 til Trane Nørby.
Tre stemte blankt.
– Jeg er rigtig glad for det, men jeg ved også godt, at det forpligter. Ikke mindst har vi sat endegyldigt punktum for den svære tid, som Venstre har været igennem.
– Nu skal Venstre fremad, siger Støjberg i sin takketale.
– Nu begynder arbejdet med at få samlet den borgerlige familie og styrket vores organisation, tilføjer hun.
Tidligere lørdag blev Jakob Ellemann-Jensen valgt som ny formand. Det skete uden modkandidat.
ANNONCE