ANNONCE

Storbrand ude af kontrol: Adskillige eksplosioner

24. juni 2020 18:14 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk og Ritzau Info

Branden på havnen er ude af kontrol. Øjenvidner fortæller om adskillige eksplosioner.

Storbrand ude af kontrol: Adskillige eksplosioner
En række lastbiler står i brand på Älvsborgshamnen i Göteborg. Tyk sort røg kan iagttages fra den modsatte del af den store trafikhavn. Foto: Ulf Halvorsen/Scanpix. SE FLERE BILLEDER FRA DEN VOLDSOMME BRAND LÆNGERE NEDE I ARTIKLEN.

Et større antal lastbiler og lastbilanhængere er brudt i brand på havnen i den svenske by Göteborg. Ifølge redningstjenesten er branden ude af kontrol, og der er hørt en række eksplosioner.

Men der er ikke meldinger om tilskadekomne, skriver avisen Göteborg-Posten.

Brandvæsnet blev alarmeret kort før klokken 16, og lidt over en halv time senere meddelte man, at branden var ude af kontrol.

Tyk sort røg rejser sig over havnen.

Fleste køretøjer er lastbiler

I første omgang hed det, at det var lastbilanhængere, der var brudt i brand, men det blev siden korrigeret til, at de fleste køretøjer, der var ramt, var lastbiler.

Brandvæsnet er talstærkt til stede på Älvsborgshamnen, hvor det brænder.

Havnen i Göteborg er Sveriges største trafikhavn.

– Der har været mindst ti eksplosioner, fem i hver omgang, oplyser et øjenvidne til den lokale avis.

Et andet øjenvidne siger, at der fortsat høres nogle brag fra havnen.

Ifølge politiet er det eksplosioner i de brændende lastbiler.

Fakta

Göteborg

Göteborg, Sveriges næststørste by ved Göta älvs udmunding i Kattegat; 572.799 indb. (2016), hovedby i Göteborgs och Bohus län.

Storbyområdet kaldet Storgöteborg har 997.446 indb. (2017).

Göteborg er strategisk velbeliggende og har i århundreder været et center for svensk udenrigshandel; byens havn er Sveriges største.

Kilde: Valeur, Bent; Jensen, Inge Mørch; Linton, Michael: Göteborg i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 24. juni 2020 fra https://denstoredanske.lex.dk/G%C3%B6teborg

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu