Superligatræners datter ramt af alvorlig sygdom

25. oktober 2019 14:49 | Af: Ritzau Info

Jacob Friis' datter har fået konstateret leukæmi, og AaB-træneren er derfor ikke med mod Sønderjyske.

Superligatræners datter ramt af alvorlig sygdom
Det vides ikke, hvornår Jacob Friis vender tilbage til jobbet. Foto: Scanpix

Jacob Friis, cheftræner for AaB, vil ikke være til stede på sidelinjen, når det nordjyske hold søndag møder Sønderjyske i Superligaen.

Det skriver AaB på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter under videoen

Årsagen er, at er cheftræneren datter er blevet alvorligt syg.

– AaB’s cheftræner Jacob Friis’ yngste datter på tre år fik i går (torsdag, red.) konstateret leukæmi, og familien blev øjeblikkeligt overført til Aarhus Universitetshospital, Skejby, for at begynde behandlingen, lyder det på AaB’s hjemmeside.

Det er uvist, hvornår cheftræneren vender tilbage, skriver klubben.

Assistenttræner Lasse Stensgaard tager foreløbigt over for Friis sammen med holdets anden assistenttræner Allan K. Jepsen og U19-ligatræner David Olsen.

Jacob Friis har været cheftræner for AaB siden november 2018.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu