ANNONCE

Væltet tankvogn kommer til at give problemer

9. december 2019 06:45 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Det bliver først op ad formiddagen trafikken igen kan passere uden problemer.

Opdatering 09.26: 

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at der nu er åbnet for trafik på Sønderjyske Motorvej, efter at en tankbil tidligere på morgenen kørte galt ved Kliplev.

Tankbilen skal tømmes for indhold, før den kan fjernes. Det kan først sket ved 12.00-tiden, og derfor har man valgt at lade trafikken køre forbi den væltede vogn for nu.

Man agter at spærre for trafik på strækningen senere på dagen.

Original artikel:

En last med en tankvogn er tidligt mandag morgen kørt af Sønderjyske Motorvej ved Kliplev i Nordgående retning.

Den første melding gik på, at chaufføren sad fastklemt. Men han kom heldigvis ud af lastbilen uden problemer og har det ifølge politiet godt.

Den forulykkede lastbil giver dog en del trafikale problemer, forklarer vagchef Karsten Høy, Syd- og Sønderjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

– Det bliver først op ad formiddagen der bliver ryddet op. Lastbilhængeren skal først tømmes og indholdet skal over i en anden tankvogn. Først der efter kan vi begynde at rejse tankvognen op igen, siger Karsten Høy.

Der er spærret i minimum en enkelt vognbane mens arbejdet pågår.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu