ANNONCE

Teenagepige dræbt: Påkørt af bil

24. august 2020 09:40 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk og Ritzau Info

En 16-årig pige har mistet livet i en ulykke i Bindslev.

Teenagepige dræbt: Påkørt af bil
En 16-årig pige er blevet dræbt i en ulykke i Bindslev mandag morgen. Foto: Colourbox/ Genre

Mandag morgen er en 16-årig pige blevet dræbt i en ulykke ved Bindslev nordøst for Hjørring.

Det skriver Ekstra Bladet.

Ulykken skete, da den 16-årige pige skulle med bussen.

– Der er en gruppe, som skal til at stige om bord på en bus. Pigen opdager, at hun har glemt et eller andet, og hun løber ud af bussen og hen foran bussen, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Bruno Brix.

Vagtchefen forklarer, at pigen derefter løber ud på vejen, hvor hun bliver påkørt af en bil.

Hun blev ifølge Ritzau erklæret død på stedet.

Pigens pårørende er underrettet.

På ulykkesstedet skal politiet nu foretage en række undersøgelser i forbindelse med ulykken.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu