Den smukkeste hyldest til Margrethe

Hjalmer sang sin fars 'Kvinde min' for dronningen

Udgivet Opdateret

- Nu vil jeg gøre noget, jeg aldrig har gjort før. Så nu - for Dem - for første gang.

Sådan indledte den danske sanger og musiker Hjalmer, der er søn af afdøde Kim Larsen, da han gik på scenen ved dronningens gallataffel på Christiansborg Slot søndag aften.

Sang 'Kvinde min'

Og så leverede han sin fars kæmpehit 'Kvinde min', som danskerne tilbage i 2012 kårede som alle tiders bedste, danske kærlighedssang.

Fra nøjagtig den samme scene i 'Riddersalen' hvor Kim Larsen bidrog ved underholdningen i forbindelse med dronningens 70-års fødselsdag tilbage i 2010.

Sendte luftkys til far

Hjalmer har ellers tidligere fortalt, at han aldrig ville synge sin fars sange offentligt, men på denne helt særlige aften gjorde han altså en undtagelse.

Efterfølgende så gæsterne ham også sende et 'luftkys afsted mod himlen og sin far.

I forbindelse med dronningens gallataffel søndag aften, leverede Hjalmer for første gang nogensinde et af sin fars numre, 'Kvinde min' fra en scene.
I forbindelse med dronningens gallataffel søndag aften, leverede Hjalmer for første gang nogensinde et af sin fars numre, 'Kvinde min' fra en scene.
Powered by Labrador CMS