ANNONCE

Tre biler kørt sammen

2. juni 2020 09:04 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

To personer er kørt på skadestuen.

Tre biler er tirsdag morgen kørt sammen på Avedøre Havnevej, der går fra Rødovre til Avedøre Holme. (Se billeder fra uheldet i bunden af artiklen)

Det bekræfter vagtchefen ved Hovedstadens Beredskab Michael møller over for Newsbreak.dk.

Heldigvis ser det ikke ud som om det er gået så galt, som det kunne.

Godt nok er to personer blevet kørt på skadestuen efter uheldet, men det er mest for en sikkerheds skyld:

– To personer er indbragt til skadestuen med nakkesmerter – for at være på den sikre side. Der er umiddelbart ingen alvorlig personskade, siger Michael Møller.

I forbindelse med uheldet var Avedøre Havnegade spærret i en kort overgang. Men ifølge vagtchefen er der meldt klar derude fra igen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til uheldet fra vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu