ANNONCE

Trump udsætter

13. juni 2020 11:04 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk og Ritzau Info

Vælgermøde i Oklahoma er blevet rykket en dag "af respekt for helligdagen den 19. juni", skriver Trump i tweet.

Trump udsætter
Præsident Donald Trump, som her taler til tilhængere i Charlotte i North Carolina tidligere i år, har i et tweet meddelt, at han udskyder et omstridt vælgermøde i Oklahoma den 19. juni, da det er samme dag, som landet markerer slaveriets ophævelse. Vælgermødet udsættes en dag. Foto: Lucas Jackson/Reuters

Præsident Donald Trump har i et tweet meddelt, at han udskyder et omstridt vælgermøde i Oklahoma den 19. juni, da det er samme dag, som landet markerer slaveriets ophævelse. Vælgermødet udsættes en dag.

Det planlagte vælgermødet under sloganet “Make Amerika Great Again” anses for at være den begivenhed, som skyder Trumps valgkamp i gang op til præsidentvalget i november.

Men vælgermødet er efter hård kritik blevet udsat. Det sker “af respekt for helligdagen den 19. juni”, skriver Trump i sit tweet. Den 19. juni er blevet kendt som “Juneteeth”.

Kritikere er gået skarpt i rette med præsidenten, efter at han havde valgt at holde vælgermødet i Tulsa, hvor nogle af de værste raceuroligheder i USA’s historie har fundet sted.

En rasende hob af hvide mennesker massakrerede hundredvis af sorte under optøjer i Tulsa i 1921.

Mange fandt, at den oprindelige plan om at holde vælgermøde i Tula den dag, hvor slaveriets ophævelse markeres, var en fornærmelse mod mindet om George Floyd.

En betjent – Derek Chauvin – er sigtet for drab på Floyd, efter at han pressede sit knæ mod Floyds hals i næsten ni minutter.

Trump er kendt for at holde ophedede vælgermøder, hvor deltagerne ofte er ophidsede og højtråbende.

Trump ligger for øjeblikket efter demokraten Joe Biden i meningsmålingerne.

Biden, der nu har samlet nok delegerede til at blive nomineret som præsidentkandidat, er også begyndt at føre valgkamp igen. Han har dog endnu ikke planer om egentlige vælgermøder.

Genoptager

Onsdag meddelte Trump, at han vil genoptage sine vælgermøder i staterne Oklahoma, Florida, Arizona og North Carolina.

Trump stillede i 2016 op under parolen “Make America Great Again”. Denne gang lyder det “Keep America Great”.

Meldingen om genoptagelsen af vælgermøder kommer, mens det amerikanske samfund så småt er ved at åbne igen efter en omfattende nedlukning, der skulle dæmme op for spredning af coronavirus.

Sundhedsmyndighederne i USA har dog fortsat frarådet store forsamlinger. Eksempelvis ved sportsbegivenheder eller koncerter.

Fakta

Blå bog om Donald Trump

Bliv klogere på præsidenten her:

* Navn: Donald John Trump.

* Alder: 73 år (født 14. juni 1946).

* Fødested: Queens, New York City, USA.

* Søn af: Frederick C. og Mary Macleod Trump.

* Nationalitet: Amerikansk.

* Politisk parti: Det Republikanske Parti.

* Civilstand: Gift med Melania Trump, som han har en søn sammen med. Han har desuden fire børn fra to tidligere ægteskaber.

* Uddannelse: Han har en bachelorgrad i økonomi fra University of Pennsylvania fra 1968.

* Karriere: Han begyndte allerede under sin uddannelse at arbejde for sin fars ejendomsfirma i sin fritid.

– 1971: Han overtog formelt virksomheden og omdøbte den senere til The Trump Organization. Hans fokus var i begyndelsen på projekter i New York, men firmaet fik senere aktiviteter adskillige steder i USA og i andre lande.

– 2015: Han annoncerede, at han vil gå efter at blive Republikanernes præsidentkandidat.

– 2016: Han blev formelt valgt som partiets kandidat i juli.

– 2016: Han blev valgt til USA’s præsident i november, som nummer 45 i rækken af amerikanske præsidenter.

* Andet: I 2004 deltog han for første gang i tv-showet “The Apprentice” (på dansk “Hyret eller Fyret”), hvor deltagerne konkurrerede om en ledende stilling i Trumps firma.

* Fritidsinteresser: Golf.

Kilder: Business Insider og Biography.com

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu