ANNONCE

Porsche smadret mod vejtræ

28. januar 2020 21:07 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Der er tirsdag aften sket et uheld ved Constantinsborg i Stavtrup.

OPDATERING 21.45:

Det er en Porsche Boxster, der har været involveret i uheldet på Storskovvej.

Det fremgår af billeder fra stedet.

Artiklen fortsætter under videoen

Årsagen til uheldet kendes på nuværende tidspunkt ikke.

ORIGINALARTIKEL:

Der er tirsdag aften sket et uheld på Storskovvej i Aarhus-forstaden Stavtrup ud for herregården Constantinsborg.

Ved uheldet har en person været det, der hedder teknisk fastklemt.

Artiklen fortsætter under videoen

Det fortæller vagtchef Bo Christensen fra Østjyllands Politi til Newsbreak.dk:

– Det er en personbil, der er kørt ind i et træ. Føreren var teknisk fastklemt, men det ser ud til, at han kan nøjes med en tur på skadestuen, siger Bo Christensen.

Uheldet blev anmeldt 20.25. Ifølge vagtchefen er det kort efter klokken 21 igen muligt at passere stedet.

Constantinsborg er nok bedst kendt i offentligheden for at være Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsens hjem.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu