ANNONCE

Ulykke i lyskryds: Bil lander på taget

12. juni 2020 11:10 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Formentlig er to biler fra hver sin side kørt ud i krydset på samme tid.

Ulykke i lyskryds: Bil lander på taget
Voldsomt ser det ud, når en bil på den måde landet på taget. Foto: Presse-fotos.dk. I BUNDEN AF ARTIKLEN KAN DU SE ET BILLEDE MERE FRA DEN VOLDSOMME ULYKKE

Fredag formiddag bragede to biler sammen i et lyskryds på Holbækvej i Roskilde.

Det bekræfter pressetalsmand Martin Bjerregaard, Midt- og Vestsjællands Politi, over for Newsbreak.dk.

– Vi får meldingen klokken 09.46. Bilen er vendt på hovedet, da vi kommer derud, siger Martin Bjerregaard, der endnu ikke har overblik over nøjagtigt hvordan ulykken kunne ske.

– Som mdet ser ud så er de to biler, der er kørt sammen, kørt ud i lyskrydset fra hver sin side af. Det må jo betyde, at en af bilerne er kørt over for rødt. Men selvom det tilsyneladende ser alvorligt ud, så ser det ud som om personerne i begge biler er sluppet heldigt fra ulykken, siger Martin Bjerregaard.

Ifølge pressetalsmanden så er føreren af den ene bil kørt til tjek på sygehuset mens føreren af den anden bil ikke er kommet noget synderligt til.

Fat i kommunen

Der hvor den store skade er sket er på selve lysreguleringen.

– Så vi har haft fat i kommunen og fortalt dem, at de har et lyskryds, de skal have tilset. Samtidig har vi sørget for, at der er tilkaldt bugseringskøretøjer, så bilerne kan blive fjernet, siger Martin Bjerregaard.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu