ANNONCE

Knallertkører i kritisk tilstand

8. oktober 2020 19:07 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Midt- og Vestjyllands Politi advarer.

OPDATERING 19.07:

En knallertkører er torsdag kommet alvorligt til skade i en ulykke på Vinkelvej i Bruunshåb uden for Viborg.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at føreren af knallerten væltede ud foran en bil, der påkørte ham.

Han er overført med helikopter til regionshospitalet i Skejby ved Aarhus, hvor hans tilstand betegnes som kritisk.

En bilinspektør er nu på stedet og skal forsøge at stykke hændelsesforløbet sammen.

Politiet oplyser, at man forventer at kunne genåbne vejen omkring klokken 19.30.

Knallertkørerens pårørende er underrettet.

ORIGINALARTIKEL:

Der er torsdag eftermiddag sket en alvorlig ulykke på Vinkelvej i Bruunshåb uden for Viborg.

Ulykken er sket ved den gamle papfabrik, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Grundet ulykken er der etableret omkørsel syd for Vinkelvej ad Bruunshåbvej – denne kan dog ikke benyttes af tunge køretøjer, oplyser politiet.

Politi og redning er på stedet.

Newsbreak.dk følger sagen…

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu