ANNONCE

Mand i livsfare: Faldt ned fra kendt museum

28. september 2019 09:39 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Politiet vurderer, at kådhed fik to unge mænd til at kravle op på et tag i Den Gamle By i Aarhus.

Mand i livsfare: Faldt ned fra kendt museum
En ung mand er i kritisk tilstand efter at være faldet ned fra et 12 meter højt tag i Den Gamle By i Aarhus. Arkivfoto: Scanpix.

En ung mand er i kritisk tilstand, efter at han lørdag morgen er faldet 12 meter ned fra en tagryg i Den Gamle By i Aarhus, oplyser Østjyllands Politis vagtchef Flemming Lau.

Manden var sammen med en anden kravlet op på tagryggen via et stillads. Politiet modtog anmeldelsen klokken 07.09 via alarmcentralen.

– Det tyder på, at der er tale om en ulykke, hvor de er kravlet derop i kådhed, fortæller Flemming Lau.

Endnu vil han ikke oplyse nærmere om alderen på de to mænd. Politiet skal nemlig først have fortalt mandens nærmeste, hvad der er sket.

– Vi har identificeret ham, men vi har endnu ikke underrettet de pårørende, fortæller Flemming Lau.

Manden er kørt på hospitalet i Skejby.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu