ANNONCE

Vej totalt spærret: Lastbiler i voldsom ulykke

11. december 2019 16:03 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Tre lastbiler og en personbil er endt i en voldsom ulykke.

Der er onsdag eftermiddag sket et voldsomt uheld i det midtjyske. Nærmere bestemt har to lastbiler været impliceret i en ulykke på Skivevej ved Møldrup.

Artiklen fortsætter under videoen.

Det oplyser Henrik Nielsen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi til Newsbreak.dk.

– Det er mellem to lastbiler tilsyneladende. Heraf er den ene chaffør fastklemt, oplyser vagtchefen til Newsbreak.dk.

Samtidig forklarer vagtchefen, at der er spærret på strækningen, samt at der ingen tidshorisont er for, hvornår vejen genåbnes.

– Vi ved ikke, hvad hændelsesforløbet har været deroppe, lyder det videre for vagtchefen.

Vagtchefen kan ligeledes ikke sige noget om personernes tilstand.

– Vi kan ikke sige noget om tilstanden på personerne, da vi stadig arbejder på stedet, siger Henrik Nielsen.

Ifølge Viborg Stifts Folkeblad er tre lastbiler involveret.

– En tredje lastbil blev efterfølgende involveret i uheldet, oplyser indsatsleder ved Midtjysk Brand & Redning Jesper Hesselberg til avisen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu