ANNONCE

VM: Ny dansk sejr

21. januar 2021 21:56 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Fire sejre ud af fire mulige - de danske håndboldherrer cruiser mod en plads i kvartfinalen

‘Smask’.

Målene haglede ind bag Qatar-målmændene, da Danmark torsdag aften tog endnu en sejr ved håndbold-vm i Egypten.

En sejr, der betyder, at Danmark er snublende tæt på en plads i kvartfinalerne med endnu to kampe tilbage.

Sejren over Qatar blev på hele 32-23. Men selv om sejren aldrig for alvor var i fare, så ydede Qatar den stærkeste modstand de danske herre endnu har mødt i de første fire vm-kampe.

Niveauet hæves

De kommende to kampe bliver ikke nemmere. Allerede lørdag møder Danmark Japan. Her kan kvartfinalen blive sikret med en sejr. Og lykkes det mod forventning ikke, så er der endnu en mulighed på mandag, hvor Danmark møder et af de formodentlig stærkeste hold ved VM, nemlig Kroatien.

Pauseføring på fem mål

Danmark gik til pausen foran 17–12 mod Qatar.

Holdene fulgtes af til 6–6, men derfra trak Danmark stille og roligt fra med stærkt spil i både forsvar, angreb og i målet.

Foran 15–9 lukkede Danmark dog den store Qatar–profil Frankis Marzo for meget ind i kampen, og Qatar nåede på 12–16, før Mikkel Hansen lukkede halvlegen med en scoring direkte på frikast.

Spændende 2. halvleg

I anden halvleg kom Danmark op på en føring på 10 mål inden Qatar for alvor kom med i spillet igen.

For mange fejl og svigtende koncentration betød at Qatar kom tilbage på 27-22 inden Danmark igen begyndte at trække fra og sluttede med en 32-23-sejr.

Prisen som kampens bedste spiller går igen til Mathias Gidsel.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu