ANNONCE

Voldsom bilbrand ved shoppingcenter

31. januar 2020 17:32 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Politi og brandvæsen var hurtigt på stedet.

En bil fuldstændig overtændt foran et indkøbscenter. Det kan lyde som noget fra en dommedagsfilm instrueret af Michael Bay, men dette var desværre virkeligheden fredag eftermiddag.

Artiklen fortsætter under videoen.

Her stod en Mercedes nemlig pludselig i flammer og blev nødt til at holde ind, mens chaufføren måtte forlade bilen.

Det bekræfter vagtchef hos Københavns Vestegns Politi Lise Jensen til Newsbreak.

– Det er angiveligt en motorbrand, der er opstået, lyder det fra vagtchefen.

Og selvom billederne måske indikerer, at det ser ganske voldsomt ud – så er der altså trods alt gode nyheder.

– Der er ingen tilskadekomne. Og brandfolk har slukket branden, forklarer Lise Jensen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu