Voldsom brand – luk døre og vinduer

10. december 2019 21:46 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Bliv væk - og luk døre og vinduer.

Opdatering: Brændende bygning får lov at brænde ned. Bilister skal undgå Hammerum Hovedgade. Folk i området omkring HI Park i Herning skal fortsat holde sig inden døre og lukke døre og vinduer. Alle bedes følge anvisningerne fra politi og hjemmeværn.

Beboerne på Buskvej 21 og 22 er evakueret, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Original artikel:

Lige nu er der ild i en større industribygning.

Der er fare for, at 8.000 liter dieselolie kan bryde i brand.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Artiklen fortsætter under videoen

Her står der også, at røgen fra branden driver mod nord mod Buskvej.

“Man skal holde sig ude af røgfanen, søge ind i huset og lukke døre og vinduer og slukke ventilation”, oplyser politiet.

Ilden er opstået på taget af en 4000 m2 stor industribygning HI Park i Herning.

– Taget er overtændt, skrev politiet tidligere.

Nu oplyses det, at bygningen ikke kan reddes og derfor får lov at brænde ned.

Til at bekæmpe flammerne assisterer Beredskabsstyrelsen Midtjylland med 16 brandfolk, autosprøjte, to tankvogne, slangegruppe, højtrykskompressor og to brandpumper.

Det oplyser Beredskabsstyrelsen på Twitter.

Ingen kommet til skade

Alle personer skal være ude af bygningen. Politiet opfordrer alle til at holde sig væk fra området.

Politiet oplyser også, at der på taget er fire tanke med 2.000 liter dieselolie i hver.

“Så det er vigtig at man holder sig væk fra området, indtil der komme styr på branden”, skrev politiet tidligere.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu