ANNONCE
Politi og redning rykkede natten til mandag ud til en brand i en landejendom på Skælskør Landevej 45 ved Slagelse.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.
Politiet opfordrede tidligere på natten trafikanter fra Slagelse til, at køre ad Gerlevvej mod Gerlev for at undgå brandstedet.
Tidligt mandag morgen oplyser politiet, at branden er under kontrol.
Der er derfor nu åbent for trafik på Skælskør Landevej igen.
“Det er igen muligt under hensyn til indsatsen på stedet at køre ad Skælskør Landevej forbi brandstedet,” skriver politikredsen på Twitter.
Arbejdet med efterslukning er dog stadig i gang.
Ingen personer er kommet til skade ved branden, oplyser politiet videre.
I galleriet ovenfor kan du se flere billeder fra den voldsomme gårdbrand.
ANNONCE