ANNONCE

Voldsomt: Brænder helt ned

4. august 2020 05:36 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Brandvæsenet har gennem hele natten til tirsdag kæmpet med en voldsom gårdbrand i Randers.

Voldsomt: Brænder helt ned
En voldsom brand i en gård har hærget hele natten. DU KAN SE FLERE BILLEDER FRA STEDET I BUNDEN AF ARTIKLEN. Foto: Øxenholt Foto.

Mandag aften klokken 22.39 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om en gårdbrand på Aage Beks Vej i Randers.

Brandvæsenet har kæmpet med branden hele natten og er fortsat til stede tirsdag morgen, oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi, Jens Rønberg, til Newsbreak.dk.

– Vi er ikke derude længere, men brandvæsenet er stadig i gang med efterslukningen på stedet. Det jeg har fået at vide fra brandvæsenet er, at det er brændt helt ned, siger Jens Rønberg ved 5-tiden tirsdag morgen.

Politiet var en overgang nervøs for, at en beboer kunne være kommet til skade ved branden.

– Men ham har vi fået kontakt til nu, så det er vi ikke nervøse for længere, siger Jens Rønberg.

Der er heller ikke meldinger om, at der skulle være kommet dyr til skade ved branden.

Politiets teknikere vil undersøge årsagen til branden, når brandvæsenet er færdig på stedet, oplyser vagtchefen.

Herunder kan du se flere billeder fra stedet:

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu