Person ramt af skud i beboelseskvarter

14. november 2019 06:02 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk og Ritzau Info

Københavns Vestegns Politi oplyser, at en person onsdag aften blev ramt af skud på gaden i Taastrup.

Person ramt af skud i beboelseskvarter
Det var på Nørreby Allé ved Morellhaven i Høje Taastrup, skuddene faldt sent onsdag aften. Foto: Presse-fotos.dk. KLIK VIDERE OG SE BILLEDER AF DEN BRÆNDENDE FLUGTBIL

En person er onsdag aften blevet ramt af skud i Morelhaven i Taastrup.

Det bekræfter vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Lars Jørgensen tidligt torsdag morgen.

Artiklen fortsætter under videoen

– Jeg kan bekræfte, at der er en person, som er blevet ramt af skud, siger han.

Over for Ekstra Bladet oplyser vagtchefen, at man stadig er på stedet.

– Vi er stadig på stedet, og vi efterforsker stadig på fuld kraft, siger vagtchefen.

Lars Jørgensen kan ikke oplyse, hvilken tilstand personen er i.

– Jeg ved det simpelthen ikke, siger han klokken fem.

Politiet ønsker ikke at oplyse personens køn og alder.

– Vi arbejder stadig ude på stedet, så i øjeblikket holder vi lige kortene tæt til kroppen, indtil vi får samlet trådene, siger han.

Ude på gaden

Morelhaven er et beboelseskvarter, og Lars Jørgensen fortæller, at skyderiet foregik ude på gaden.

– Men vi vurderer, at det ikke er banderelateret, siger han.

Politiet fik anmeldelsen torsdag klokken 21.59.

Der er ingen anholdte i sagen.

Det er endnu ikke lykkes Newsbreak.dk at få en kommentar fra Københavns Politi til sagen.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu